Nakke, ryg, lænd, bækken
Stivhed, smerter, “myrer der kryber”. Generne kan være mange og forskellige.
Ofte kommer generne over længere tid og kan i nogle tilfælde vise sig ved et akut hold i nakken, brystryggen, lænden eller bækkenet. Fælles er, at det gør ondt, og at det er svært at bevæge sig frit. Det kan være svært at mærke, at der er et hold i ryggen på vej, specielt hvis man ikke har prøvet det før.
Is/varme
Generelt kan man sige, at is er godt, hvis symptomerne/smerterne er kommet i løbet af kort tid. Tag en pose med fx frosne ærter og svøb et viskestykke rundt om. Placer isen over området i 15-20 minutter og hold derefter pause i 1 time. Isen dæmper hævelsen omkring leddet og virker let smertestillende.
Varme er som hovedregel rart, hvis symptomerne er taget til over længere tid. Ligesom med is placeres fx en varmepude over området i ca 20 minutter efterfulgt af minimum 1 times pause.
Hvis det ikke hjælper, eller symptomerne bliver værre af is eller varme så stop.
Ring og lad mig høre om dine symptomer, så kan jeg vejlede dig i lige netop din situation.